ARTMANIFEST

Samling af Digtere

dariusz steiness

leave a comment »

 

tilstand af afstand

 

 

imens jeg venter 

er min genbo begyndt at vise sig 

i køkkenvinduet 

hun er sej

rødt hår 

hun smilede til mig en dag 

jeg smilede tilbage

men foruden hende har jeg ikke kontakt til nogen 

jeg ventede vist på fred 

da hun viste sig igen

jeg ved ingenting om hende

men er villig til at betale alt

derude er der kun mine mangler

så jeg prøver at begrænse 

min verden til her

kan du se virkeligheden danse 

en spontan dans 

hvor alt passer med alt

og alt er penge 

penge der gemmes i et panserede jeg

der glemmer at de første skridt oftest afhænger af dig

hvorfor er det så svært 

at finde plads til det modsatte  

af afstand 

til min næste

jeg venter stadig

min genbo smiler ikke mere

væmmes demonstrativt 

som det blik jeg møder på fortovet   

jeg mindes smilet imellem os

åbner vinduet

og håber på gud

 

 

stød

 

lige i centrum af kernen

pardon

det er bare mig 

skred på tungen

du og kun mig 

ellers ingen, på nær dig

om du vil det eller ej 

voldsomt opgør og en blid mellemvej

relationen er lige på

så utroligt dragende

impulsiv og opslugende

jeg vil gerne nyde nærkampen

jeg vil støde til farver, til nuancerne

men jeg har fået spasme

jeg er fortvivlet 

er du

når jeg er fjern så indhentes der hjælp

diskuteres tal

indsættes forbud

indskrives lov

minimeres tab

opretholdes liv

købes tid

omsættes penge 

fang mig før jeg forsvinder

af sted med dig

jeg skal bare tage mig sammen og støde 

som ventet af mig

som livets bokser

 

 

ven

 

 

rejsen 

den vigtigste af alle

rejsen gennem dig

i to tilfælde har du formået at rejse mig

du rejste dig selv og udvaskede tiden imellem os

du er min ven 

du er den ven jeg altid har ønsket mig

jeg forstillede mig altid sammen med dig

det var en vidunderlig dagdrøm 

kun en leg kunne afbryde den

cikaderne frembragte balancen mellem os

vi havde en evig forståelse

der var verden til forskel

der var vores stilhed

et blik kunne fortælle alt

den udødelige harmoni 

dér hvor håbet på at det bliver ved ikke er nødvendig 

nu, er du 

du svinger med tiden

et fyrværkeri af glæder

som kun et lille dagdrøm har bragt med sig

vi to er

i virkeligheden

os 

begge to 

 

 

 

 

 

 

rytme

er du intakt med dit næste åndedræt

næste ord

eller er rytmen af sandheder undermineret

er din chance forspildt for altid

en,  to,   tre,    fire,     fem 

du ser lige frem 

men kan ikke høre noget 

det er bare et minde om lydbølgen

der trænger sådan til dig

fra dens top til dal 

bakser du med

dit mod og had 

støtte skal du have

kom her til mig 

jeg vil danse med

til alle rytmer

 

 

 

 

 

 

 

stilhed

 

 

et voldsom slag 

midt i tågen 

denne morgen 

som den gang hvor jeg stod stærkt

gensyn med våben imod os

parader imod farten

skjolde af ømhed

hjerter af rum

vinden og alt det inderste

som pludseligt fylder det hele op 

med ønsker, drømme og håb 

med din duft og underlag 

dit kuriøse alt

er det nu selve døren er

slemme du luk op 

der er de samme masker 

de samme forståelser

det bedste spil du kender og altid vil vinde

dig vil jeg finde

kaoset i min støj 

lander lydløst på fløjl 

jeg går ud af tågen

og nyder denne morgen

tilbage er der kun 

din stilhed 

som skræmmer der ude

 

 

 

 

 

tæsk

 

hvorfor 

tæsker du mig 

for hvad jeg føler

forlader du mig

kan du ikke mere

før du nogensinde åbnede skæbnen

før den blå himmels frihed

gaderne har gjort sit

følelserne resten

imens tæsker du bare løs

tæsker igen og igen

der hersker tvivl måske

tillid til essensen 

hvornår er du 

den rigeste

når du har brug for mig

når jeg bruger dig

enkelt 

og så er det sagt 

du ved det 

men du tæsker bare videre

 

 

 

 

 

 

 

skurken

 

 

er den som stjæler fra haven

ja men det er kun et æble

han straffes med et synligt ar 

og så er det klart

skurken stjæler ikke mere

men navnet forbliver 

de kalder ham stadigvæk skurken

hvorhenne er det, det er sådan

det har vi ikke aftalt 

med samvittigheden

med skurken

eller nogen 

vi kan bare godt lide skurken, ikke også

vi vil simpelthen ikke slippe ham fri

skurken har klistret sig fast til universet

med mulighederne

kaster dem for synet

til den forbipasserende

som stopper op

når sesam åbner sig 

alle rigdomme kommer til hans syn

han lever i dette øjeblik

cirkel af viljestyrke

lyst mod afmagt

samvittigheden svæver frit

han lyser af glæde, men forbliver 

den forbipasserende

eller skurken

det er nu vi kan vælge

nu og aldrig senere

livet er

så kort

for os

og skurken

 

 

 

 

karambolage

 

 

den strejkende

mennesket midt i kampen for fordele

det er ikke bare sådan at komme i karambolage 

med sig selv

hvad vælger man frem for 

en naiv forløsning vil være en løsning 

men det er også svært at tigge med munden fyldt af håb 

blod eller tårer

intensivt og pragmatisk

kujon og Jeppe

slagmark 

en oase af mellemveje 

de fører os til en forenklet velvilje 

det har vi jo brug for

vælger fremtiden altid rigtigt

til den ene side er det godt

til den anden endnu bedre

vælg selv 

det forkerte 

kom forbi

 

 

 

 

 

 

 

sagen

 

 

lad os komme hele vejen

der er så mange dimensioner af rigdommen

lad os virkelig komme til

nogen vil dømme

de er de første i køen

dem der dømmer når der er tid til det

nogen skal afgøre sandheden

dem hvorvidt det ene eller det andet handler om reaktionen 

på siden af dem er der øjet 

som bare glor

der er altid dem der løber for håbet 

men bliver konstant overhalet af dem der bare står fortættet

nogen griner af det hele

dem som hviler imellem de andre

og til sidst og ikke mindst er du 

på anklagebænken 

hvor uret og nuet ikke er ens

dit håb hopper imellem linjerne 

bringer det gode med sig

men tager det væsentligste fra

kommer med lyset og flammen

strammer en løkke omkring hjertet

omkring din sag 

der kan starte 

lige nu 

 

 

 

 

 

 

 

 

det er let

 

det er

som at stå på linen

tynget af ærlighed

rigdommen af selve dig

som en kurv fyldt af godter fra tiden

det er så skønt at have overskud

det er så rart at nyde solen

men varmen kommer ikke kun fra vulkanens centrum

du ved hvad jeg mener, når det er, det gælder

du vil håbe 

men opgiver på forhånd

tro ikke på muligheden før synet

det er let som den værste farvelscene

hvisk det, hvis du ikke kan sige det

det er nok 

det er let

trappen vil altid være der

den vil være åben 

så længe du kan stemme overens  

pøbelen passerer forbi trappetrinene

det smukke 

det bevægelige

din næste 

det er ikke tomt

som sommer flosklen

i mellem os 

kom her 

tættere

sådan 

det er let

 

 

 

 

 

 

afkald

 

 

 

men som der er alt, er der ikke nok

men kom nu 

sådan er det bare

er du med, når jeg siger at ni forskellige huse er i brand

de er brune, med ovale vinduer

alt omkring dem er blåt

på femte sal bor du selv

det er dejligt at have udsigt over livet

men glansen vil falme med tiden

i stuen er der fugtigt 

de klarer det fint

klager ikke

det er nok for sent

måske skulle vi kigge på tredje sals tilstand

oh nej 

det vil vi ikke 

det er selvbedrag

klynk 

jokker bare i spinaten 

med sjælen forrest

hvilken sal er det nu 

i huset der er lavet af mursten, sand og vand

en fin blanding af substanser

et harmonisk forhold

hvor der ikke er plads til at give afkald

men er det det du søger

du kan alligevel ikke slukke branden

 

 

 

 

Advertisements

Written by artmanifest

august 11, 2008 hos 12:53 pm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: