ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Jesper B. Korndal

leave a comment »

Summende anger.

 

Byen summer af liv,

og jeg angrer

allerede inden jeg

berører asfalten,

sorte kroppe sælger

synd og streger,

gaden puster,

lungerne piber,

efter mere,

Makedonerne kører taxa,

jeg kører helt derud,

og efterfølgende hjem

til en Buddha forladt lejlighed,

der summer af liv.

 

Pludselig 25.

 

I én pludselig orgasme

var jeg min generation,

dem der blev høje i hverdagen,

dem der elskede så mange

men holdt af så få,

jeg var frygten, nihilismen, 

sveden, musikken,

stoffet på brættet

der ventede på at blive taget,

kysset der manglede,

det misforståede had,

jeg smagte angsten

havde vanviddet på tungen,

jeg var det store solarieblege håb

der lader op til endnu en sæson i skyggen,

jeg var alt,

hvad denne generation ligger og står for,

i én tanke,

der varede 25 år. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brasil.

 

Morro Das Pedras er

det smudsige mercado,

en lille by,                                               

med store følelser, 

under suspekte himmelstrøg, 

busture i natten, 

byens sene puls galoperer hidsigt,

mellem høje huse er der hårde skud og bløde kys,

én pludselig enlig mand skriger sin frustration ud i bunden af gryden,

på barerne,

telefonnumre på servietter

nedskrevet i en hellig rus,

tryllebundet af rystende farvela hofter

der gør at en ren liderlighed skvulper bag tårekanalen og hober sig op i udkanten af Floripa,

pigerne bider sig i læben iført sandaler og rækker tunge af livet, 

mens deres slanke tæer nærmest strækker sig væk fra foden,

hun knepper mig i fem sekunder med ét sitrende blik,    

hører klangen af hendes lunger da hun tar` et hvæs af mine læber, 

udfordrer natten så den kan give mig skrammer,

karreer uden alibi, 

finder alt i den gasblå skumring, 

pusheren er høflig og iført tilfredse panderynker,

får min første streg, min anden luft, mit tredje kys, 

mørket står på lur med blottede tænder og bider kærligt fra sig med lukket pande, 

glider filmisk videre, tequila med berusede larver, ser hullede og slidte Ronaldo trøjer,

Raul Seixas lever ved småkolde strande og nægter at dø, 

tager hjem alt i mens folk tager på arbejde,

standser,

nyder udsigten i ikke får med i farten

en lykkelig træthed sænker sig ud på morgenen, 

Brasil er en kærlighed så ren,

at jeg ikke tør vende tilbage.

 

 

 

Sankt Hans.

 

Baggården sløres langsomt,

gadens lyde forstærkes, 

da jeg pludselig står alene. 

 

 

 

 

 

Det var det.

 

Blowjobbet er kvindens going away present,

tager imod,

tænker jeg gav dig halvt!

men når du pludselig trækker dig

midt i et kys,

er jeg udeladt,

på en regnfuld avenida,

men raseriet er begyndt at størkne,

og vores forhold reduceret til

en dyr sandwich på en lukket søndag. 

 

 

Byens blod.

 

I venerne af Nørrebro,

mødte jeg buddhistiske beatniks,

ord der var stagneret

men stadig flød ubesværet,

som feberramt blod

fra Bukowski´s pen,

jeg så børn med glasklare 30´er øjne,

der mærkede deres første vindpust

i underjordiske trinbræt,

jeg skimtede mænd der pressede natten,

der spiste bær af de syges busk,

jeg kyssede kvinder med ru tunger,

hvis ansigter fortalte 1001 historier,

inden jeg mættet stak af,

jeg mærkede livet,

og vil fra i morgen af

ta´ intet for givet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du 

så ikke

på 

mig

da jeg

prøvede

at genudsende

din 

bevægelse.

 

 

 

Eu

pensar

muinto

em 

vôce

não

sei

porque

 

 

 

Det er som om kærligheden slår sprækker

det er som om gaderne kører over for gult

det er som om du var i 16:9 dengang

det er som om vi bare venter

det er som om det rationelle er fadet 

det er som om dømmekraften er fortyndet

det er som om jeg er svajende skrivende 

det er som om bæltet laver nye huller

det er som om dagen er trukket ud over silkelagener

det er som om jeg har tænkt på det hele og ladet resten ligge

det er som om regnen virker befriende gemen

det er som om vi i forstaden var mange der blev tatoveret i anonymitet

det er som om søndagen er fyldt med kold polsk speed

det er som om det bliver sværere at ryste natten af sig

det er som om himlen står knækket som et åbent sår  

det er som om luften står stille når vi mødes

det er som om vi graver os længere og længere væk fra hinanden

det er som om kun farven under øjnene har ændret sig

det er som om du kigger undrende 

det er som om jeg ikke få et ordentligt hvæs af luften

det er som om maven binder sig sammen af sult

det er som om følelserne er krympet i vasken

det er som om

det hele

bare er som om.

 

I mellemtiden

har kun 

sjælen og busserne

flyttet sig

i mellemtiden

har unge drenge

fået psykoser

og gisper: aldrig mere

jeg er her stadig

i mellemtiden

har piger

på tredje

svoret

zen og kildevand

og jeg har aldrig

haft en større lyst

til at løbe

helt til grunde. 

 

 

 

Jesper B. Korndal

Advertisements

Written by artmanifest

august 11, 2008 hos 5:47 am

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: