ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Kasper Schulz

with one comment

Her til morgen
faldt ti gamle drømme ud af håret på mig og ned på bordet.

Det var ti drømme
jeg havde glemt alt om, ti stykker af den søde popmusik.
Fra en svunden tid. De havde ligget på is så længe.

Jeg stod lige dér ved køkkenbordet, den savtakkede kniv i den ene, brødet
i den anden hånd.
Og med ét klør det. I hovedbunden, bag ørerne, det klør i mine nakkehår,
som det ikke har kløet siden den dag i femte klasse – nej, siden den periode i femte og jeg mener det var forsommeren ’83 – hvor tredivetusinde lus sådan plus minus, hvor de sprang fra barnehovede til barnehovede.
Det var halvanden måneds kontinuerligt, systematisk slid, det var baksen frem og tilbage med lusekammen og fuldtidsarbejde for min mor. Et minutiøst finkæmningsprojekt af mit stride hår, førend de små blodsugende parasitter kunne erklæres for døde.

Måske var deres lusesjæle draget videre nordpå, med lusekaravanen, hvem ved.

Men glem lige sommeren 1983.
Jeg er her og nu, året er et helt andet og det klør som bare fanden.
Det er ti drømme der ligger på bordet foran mig, gispende efter vejret som var de friskfangede fisk. Ti drømme, jeg stirrer på dem med en Cockerspaniels våde øjne. Drømmenes ydre er meget forskellige.
Én er lang og kejtet, en anden rund og slimet. To er tykke, stramtrullede spiraler.
Tre drømme lander så skævt og uheldigt, at de forstøver i nedslagsøjeblikket. Og én skræmmes i den grad af min smittende forskrækkethed, at den piler ned på gulvet som et haleløst firben.
Yderligere to er affødt med skavanker.
De ligger der og minder mig om sommerfugle, som har knækket den ene vinge. Ufrie, ikke længere i stand til at flytte sig ud af stedet eller afgøre, hvad der er rigtigt og forkert.

Den tiende og sidste drøm
er tilsyneladende intakt.
Men man kan aldrig vide sig sikker nok, i sådanne sager.
Så jeg åbner forsigtigt drømmens lem.
Og trykker den lille knap i bund.

Jeg trækker splitten ud af
denne dags håndgranat.
Trykket og det bløde infernos hvide lys, sender mig bagover og helt til…hvad ved jeg.
Godnat Pjerrot
sov godt

Advertisements

Written by artmanifest

august 21, 2008 hos 6:16 pm

Lagt i Kasper Schulz

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Herlig læsning. Ikke mindst om morgenen, om aftenen, om dagen og om natten.
    AS siger: Han er jo poet. Jeg tilslutter mig fuldtonende.
    Har været en del rundt på næsten alle de sider, du er med på, Kasper. Dejligt at se det spire frem på mangfoldig vis og se håndgranaterne folde deres Pjerrot ud.
    Ha’ det, som de siger i Norge. Mojn, Kasper!

    fidde schulz

    oktober 4, 2008 at 11:52 am


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: