ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Lonni Krause

leave a comment »

Lonni Krause, f. 1964 København. Fik sin debut med bøger i 2005 - 'Du får et
nyt sted trykket til kroppen' og i 2006 fulgte bogen 'Nødvendige ruter'. Hun
har bidraget med digte i antologien 'Underskoven 2' 2006 og 'Quintologi
2008'. Er desuden suppleant i Dansk forfatterforenings Lyrik-styrelse og én
af initiativtagerne til lyrik-eventen Ord Under Himlen der løber af stablen
sidste weekend i august. Lonni Krause er i samarbejde med Bo Gorzelak
initiativtager til undergrundsteamet 'metrOrd', og sammen med 9 andre
forfattere anmelder hun litteratur der ikke får spalteplads i aviser og
blade. Se metrord.urbanblog.dk
***





Vækster

 

Du fylder godt i dag måske 30 eller 40 jeg er lykkelig når
du laver lort med din milde ende flår i fluerne vinge for vinge

Vi ryger en Jørgensen klædt af til røvfuld og ingen trapper
lunger ned eller krummer blod og levertallet gror en unge

Kors hvor vi elsker os jeg har det fint måske tar vi et lån
i banken til vi dør

 

:::

 

Vi indhenter Fanden

 

ryg til ryg

med øjne i panden som ruder

med slør

haler os ind på Fanden roligt

som en død vind under en bro

roligt

som en død vind

 

:::

 

Udenfor

 

Du tropper op i forældrenes skole

bygningen med snøre langt op ad benene

skingrer ringer aldrig ud så længe folk knepper

Larmen firkanter sig hysterisk under uret

kjolen ses må ikke røres blikket drypper på de nye sko

Snævert kryber du på plads mellem reolerne lille globus

drejer stop mens verden styrer forgæves efter frihed

 

:::

 

Tortur

 

En hvisken sprøjter og trækker ryggens perler på snor.
Strube til mund sekreters vagtparader. Grønne mænd er slet ikke grønne. Det er
noget man tror, de er dig og mig uden far og mor. Slæbende fedt

over Jordens korn. Høster søn hakker mand skovler kvinde.

En rød aramant knuses flovt i kussen. Gnider fnidder bladrer
fnadder strammer til og binder op. Sladderspalten

mere rød end kød trækkes ud og ind på en snor

 

:::

 

Og så skreg Edvard Munch

 

Broens skræv er sunket efter mange års misbrug. Opmærksomt
hejser synet havet op gir en skalle, et stunt det lærte som barn. Betragter
køretøjer cykle på glas

legemer skride ud i svinget. Men det er bare et online-spil
- 'Byg en bro' er et online-spil, dine øjne rejser den forkerte vej mens broen
ruster og himmelvandet skiller broen selv tunnelen under havet gløder som cigar

 

:::

 

 

Påklædningsdukken

 

 

Hun slog med sin perfekte lille krop, slog nogle smukke slag
om min gamle. Hun

svansede rundt og pegede på mine negle der var rillede,
uplejede. Hun havde det strålende. Hun

kastede med lokkerne. Hun kastede mig af sig. Hun var så
forfærdelig grotesk i sin fremtoning.

Dette produkt af dame, hvor evnen til at se Mennesket bag
tekstiler, make-up og frisure var væk,

stod foran mig og hoverede. Denne lille dame

var ved at blive oplært i kynisme. Og jeg var hendes lærer.

 

:::

 

 

det er

 

mig eller projektilet

skudt over målet

og dig

mens jeg

svæver over Jylland

river farten ud af himlen

 
:::
 

 

 

uden titel 1

 

på den anden side

virker ord ikke mere

 

på den anden side

begynder vi

 

 

:::

 

uden titel 2

 

Gådefulde aspekt / lille størrelse/ kan du kende mig

på soloulykker / ansigt til ansigt/ med lav stemme /

jeg gentager

 

 

:::

 

 

 

Dåbstale

 

 

barmen

det første skridt

og vejen foran dig

 

hvor langt der er

på vej væk

bestemmer du aldrig selv

et øjeblik

:::

 

 

Rundt om

 

os mellem åbne ben og kjoler

løber overskud blondehår og sang

verden er stadig en ener

 
:::
 

over dine sære hovedkast

 

 

med gnavtanden mod tiden

dine gummer bløder

hvidt skummer over af ben

der endnu stikker i ganen

over plak og paradentose over

stokken og dine fødder

gammelt nid boret ned i sengen

hævede tanker døde barn

:::

 

 

Efter skælvet

 

 

Huse så få

andre fik vinger

Lad os stable dem

knogler og sten

med vore hænder

 
:::
 

 

The Prettiest Star  *

 

fx var jeg Angela med håret stylet af brint cute som Warhol

plakat kneppede Jagger der sniffede coke af mine patter hvor
faithfull

Marianne var overfor Mick? Who gives a damn? det handlede om
pik sub og dub det handlede om kusse white trash det dyre det handlede om pik
mit afterlife syrer det handler om kusse still going young på fyre going high
going low på chicks og Bowie fx

 

 

 

* Titlen står David Bowie for (1970)

og sangen under titlen gik

til Mary Angela Barnett (Bowie-konen nummer 1).

 

 

 

:::

 

Barselsfeber

 

 

Gem dig under vuggen

din mor er sær

Hun sopper i sin røde skygge

 

Du peger på de kys der

svæver over brysterne

 

Hvis bare hendes syn ikke slår ned

 

:::

 

Smøg i den nærmeste revle

 

Himmelsmart hvid fugl

fugl på frakken

 

Dykkermester rundt

rundt i verden

 

Kompasset magisk ned

rullet til navlen

med Marlboro i nakken

 

 

:::

 

 

Løvehjerte

 

Brevet bliver guld, hvis det ligger længe i dit hjerte,
inden du skriver det

 

 

 
Reklamer

Written by artmanifest

august 27, 2008 hos 7:29 pm

Lagt i Lonni Krause

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: