ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Gorm Skjødt

leave a comment »

Nærmest umuligt

 

Nærmest umuligt har vi det perfekte

og længere ude findes det ægte

 

Bølgedal

 

Jeg har et hul i min lomme og jeg mangler en knap

mor og far syr lapper af kage og kaffe

men øl og cigaretter må jeg selv skaffe

i denne bølgedal

 

Så er det sagt

 

Som sådan var det ikke fordi det jeg havde at sige skulle betyde noget definitivt men som vi alle ved kan ord til tider vokse eksplosivt når først de har sluppet dine læber kan de give liv det man går og forestiller sig KUNNE blive…

 

Eller

 

De kan blive en dræber for det du stræber efter efter de har prøvet kræfter med den virkelighed der findes bag dine tungebånd og fingerled “Uh den sved!” Siger sneglen og trækker sine følehorn tilbage i geled.

 

Nikker nakken i farmerjakken

 

ny til det hele og ligeglad med alt hvor du ikke ser pointen

fordi det er for old school til at du ser gløden udover den på jointen

fordi du ik ka li mine hornbriller

fordi du ikke fatter de riller

der furer min næse og min pande er formet af dem

på randen af the big Three O, 

Oh no lillebror du er simpelthen for grøn til mig

strækker våben vender øret til din freestyle

nikker nakken inde i farmerjakken 

 

Gabrielle

 

Gabrielle – den unge gazelle står ved vandhullets bred og kigger ned. Spejler sig i det grumsede vand og tænker: “HOT DAMN!” -“Hvordan er jeg dog kommet til at se så godt ud ? Tjek mine slanke ben og tjek min fugtige … tud. Hey! … og prøv lige og tjek min røv, den er spændstig som Rockwool”

 

Henne i skyggen ligger de unge løver og slikker sig dovent. Gabrielle betragter dem køligt, og spankulerer ligeså hovent hen og nipper til en tot græs. Hun vender røven til løverne og strinter en tynd stråle tis, der rammer jorden og fordamper med et … “FSSS!” 

 

De fanger hende ikke i dag og de ved det. Et gammelt bytte er hvad det er blevet til. Det er Gabrielles gamle moster Helle de har taget, for rovdyr går efter de syge, de gamle, og de svage.

 

For en gazelle må det gælde at man ældes ej med ynde, så Gabrielle må skynde sig at leve mens hun kan af de sparsomme græstotter og små sjatter vand, der er hende forundt mens løverne hviler, og tiden synes langsom skønt den iler.

 

Skæbnen vil, at en skønne dag vil Gabrielle – den unge gazelle blive til Gabrielle – den lunkne gazellefrikadelle. Levnet af løverne til Krille – den gamle krokodille. For det er sikkert og vist, at efter løverne kommer Krille, og efter Krille kommer en bætriller-bille, der triller Gabrielle – den udskidte lunkne gazellefrikadelle hen til et sted hvor hun kan tørre i solen, og siden gøre glæde, når en tsetse-flue skal have noget at æde.

 

Krille

 

Krille, den gamle krokodille er gået bort, og fra det selv samme kød, der forårsagede mangen en gazelles død bredes nu en sødlig duft af råd. Ud over savannen og blandt andet ind i næsen på Jane, den opportunistiske hyæne, der aldrig er bleg for et godt show og derfor slutter sig det ad hoc sørgeoptog af zebraer, giraffer, gribbe, løver og gazeller der vælder frem af busk og krat for at se om de har ret i at Krille nu er blevet den lille i den evige fødekæde og om det således skulle være på sin plads at græde en lille krokodilletåre for at markere enden på et årelangt tyranni, og ganske rigtigt … de når lige frem i tide til at se Jack, den nysgerrige surikat stikke snudeskaftet ind i Krilles døde gab for ligesom at vise alle at hvad der før ville være ganske uforsvarligt nu ikke længere er farligt … og det går der hurtigt sport i for de unge dyr kan se noget hårdt i at vove pelsen på denne måde, så Krilles døde krop bliver der hevet og flået i, så lunser af kød og pøle af blod udvikler sig til ren gavebod i overflod  … der bides og nappes, mæskes og lappes føde til alle dyrs muler er røde af blod … og til sidst ligger der kun den mindste smule kød og blod tilbage på Krilles gennemgnavede ben. En grib ser sit snit til at snuppe det sidste stykke kød som den straks går i gang med at fortære … for det er både sikkert og vist, at på savannen er det sådan man viser den sidste ære.

 

Undskyld

 

Jeg unddrog og undlivede 

din undfangelse

undede dig ingen undsætning

 

du undgik og undvveg

at undfly

 

jeg undslog og undlod

at undskylde

undslap min undgældelse 

undtagen

 

at undvære

 

”undskyld”

Skulle.jeg.være.en.flodbølge?.

 

Skulle.jeg.være.en.flodbølge?.nej.tak.så.hellere.en.dryppende.vandhane.

og.mit.nådesløse.dryp.dryp.skulle.holde.dig.vågen.om.natten.jeg.ville

.ramme.dig.op.til.flere.gange.i.panden.jeg.ville.få.dig.til.at.gå.fra

.forstanden.jeg.ville.være.den.tortur.der.ville.nedbryde.muren.omkring.

din.sjælefreds.palads.jeg.ville.være.en.konstant.kilde.til.stress.jeg.

ville.lære.dig.at.ord.gør.nas.jeg.ville.drukne.dig.en.dråbe.ad.gangen.

jeg.ville.få.dig.til.at.bryde.sammen.jeg.ville.tvinge.dig.til.at.lytte.

til.min.monotone.rytme.og.der.ville.ingen.være.at.bytte.med.kun.mig.og.

min.monotone.rytme.jeg.ville.være.noget.interessant.jeg.ville.være.

hullet.i.jokums.spand.skulle.jeg.være.en.flodbølge?.nej.tak.så.hellere.

en.dryppende.vandhane.

 

Lange blå nosser

lange blå nosser

slæbes hen ad asfalten

til hudløsheden

 

Uden tittel

 

Jeg agter ingen ringere end

den der ser sig omkring 

og til trods for det 

stadig har lort på sin finger 

Reklamer

Written by artmanifest

september 3, 2008 hos 3:26 pm

Lagt i Gorm Skjødt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: