ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Charlotte Heje Haase aka Spacemermaid

leave a comment »

Charlotte Heje Haase aka Spacemermaid

Min elskede mejetærsker

Du er som en mejetærsker

Mejer mig meget 

Indtager alt

og fratager retten til tidligere forår

 

Du elsker mig højere

end du kunne nå at høste

Frasorterer forgæves fortidens avn

Straffer mig med hårde hug

 

Jeg lader dig tromle hen over mit liv

Afsætter blodige aftryk og afrevne hårstrå 

For sådan ved jeg 

at jeg er elsket

 

Starten på et forhold

Starten på et forhold er som at lægge arm. 

 

Enten smadres din hånd smertefuldt i bordet i et overraskelsesangreb, eller også kører du sejrrigt gummiarm i sænk. 

 

Hvis I er heldige svinger i frem og tilbage i al evighed med røde ansigter og alt at tabe.

 

Min æblekerneknuser

Første gang jeg så dig, vidste jeg ikke, at du var i stand til at vende vrangen ud på mig, skrælle huden af og gøre mig overfølsom for hver eneste berøring. 

 

At du ville trænge ind med en æblekerneknuser for at efterlade mig udhulet og fuld af ar.

 

Jeg lever nu i en konservesdåse og længes efter en dåseåbner uden takke. Tænker dagligt over, hvad der står på etiketten.

 

Sex er som en andelsbolig

Du føler dig heldig, men ved aldrig, hvad du får ud af det.

 

En ode til Facebook

Så sidder du der igen

På Facebook og leger in

Logger på i håb om en kommentar på væggen

Eneste nyt er en Toppik-reklame og mors flæben

 

I din update prøver du kækt at kamuflere

At du drømmer om et liv med mere

På vennelisten er der altid plads til en ekstra ven

Samler mennesker du håber aldrig at se igen

 

Surfer rundt på bekendtes profiler

Mens du hovedet i hænderne hviler

Morten Korch-smil og babyer på alle fotos

Selv er du tagget i en brandert uden bonus

 

Og x´en der ikke kunne binde sig

Er gift med hende før dig 

Da du endelig logger af 

Lider humøret efter endnu et cyberslag

Advertisements

Written by artmanifest

september 22, 2008 hos 5:35 pm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: