ARTMANIFEST

Samling af Digtere

PERNILLA KÄTHE KOPP

leave a comment »

PERNILLA KÄTHE KOPP

14 september 2008

 

 

Det savnede digt

rejser væk og tilbage

plukker ivrigt blomsterblade

gift ikke gift gift ikke gift

himmel farer til byen

blad efter blad efter blad

på Green Light District

søger det mistede ord

giftigt og frugtbart

i de vildtvoksne parker

 

 

 

Gemmeleg

 

Med vilde hænder vifte væk

og lær mig at svømme igennem 

her er vandet alt for tykt

og ønsket er mistet

mine åndedrag drukner i stærke arme

jeg flyder på ryg

overbevist om at det er den rigtige luft jeg ånder

trods kampen mod vandfyldte lunger.

Det her er ikke plasken i et svømmebassin

det her er kunsten at lære sig at gå på vandet.

 

 

 

Hjemrejsen

 

Til byen imorgen

for en kort stund

Ikaros igen

går over når min rod er hængt

og lille vokser langt væk

kaster blodet op på drømme sted

leverer ind igen

sætter stop

kald mig kujon eller helt

himlen er ikke høj nok

og jeg er dødsens træt

vildskab må hvile

hindres af højhuse

vaskes rent af græspletter

skrubbes hvid

vinger får lov til at falde ned

falde i søvn

og senere 

langt senere

igen mod solen vende om.

 

 

 

Jægersborgsgade 36

 

Det drypper her på grænsen

iskold regn fra mit silke tag

tilbage i den nødvendige varme

gyser jeg

falder i søvn på den trygge side

under mit hjemmelavede hav

bevidst om at det er en kopi

for den ægte var jeg for svag

her er det atter dyrt

jeg betaler røde regninger

med sedlerne føles det som om alt har forblødt

men når den mørke himmel falder over nørrebroparken

blæser det op i min krop

og mit indre skib fører mig væk

der jeg møder den synkende drøm om det evige blå.

 

 

 

Mit værelse og stormen

 

Banker mod vinduet på 5 sal

forvandler regn til bølger

rødt gardin

knirkende gulv

himlen til hav

lysvågen ser vi rummet rive sig løs

husene sover

imens vi er på vej ud på oceanet

niver armen 

er det sandt

vi sejler ud på stormen

bundet fast ved masten

ser at himlen er fuld med værelser

i denne frygtløse stund

vi vilde med vind i håret navigerer igennem 

og bringer glemt land hjem

vinden hjælper os med at fragte fast mark til vore fødders strand.

 

 

 

En gang til

 

Den perfekt romantiske friheds utopi

kommer lige om lidt

bare en gang til

regnen giver krøller

lige præcis gennemsigtig krop

det første kys vender tilbage

smager af alle

to kopper morgenkaffe

inden det pengeløse liv kalder

her vokser kjoler på træerne

ved søvn kommer hjem

kravløse pladser

og der er altid tid til at lytte til hele pladen

en gang til

kommer lige om lidt

bare en gang til

bare en dukkert til i Viskan.

 

 

 

Jagtvej/ Jagtende vej

 

Kærlighed skrevet over brystet

og korset hængende på ryggen

forlader djævelbesat lejlighed

fremtvingede åndedrag ned og væk

fra det der kom op med dig fra dine trappetrin

fingrene ned i halsen kan ikke nå ned til

hvis missionen havde været en succes

havde banket dit hoved mod din selvvalgte asfalt

men forsvinder uden et ord

og to dage med tårer

vender ryggen til dig der prøvede

tæt på at lykkes når du drak

men tak mine læber der ikke rørte glasset

så kloen nåde aldrig at gribe fast

ar efter ar på rystende krop

ramt af tvivl

væltende ud i januar nat

for mat til at skrige helvedes dumhed i ansigtet.

 

 

 

Revolution

 

Tusind børn af nye tider

tik tak drikker

drukner sine drømme om

sørøvere cirkus og sigøjner

i store klunker.

 

Tusinde børn af fri kærlighed

bank bank jagter

stjæler energi af sprukne kroppe

drømmer om blomster

og glemmer at kikke på dem de plukker.

 

Tusinde børn af chancen 

satser alt på lykkeloddet

stirrer blindt på hjulet

rundt rundt rundt

hellere blive end at gøre noget dumt.

 

Tusinde børn af dagen af nu.

 

Tusinde børn på kanten af begyndelsen

stivner til is før afgrunden

ser karavanen vandre ved bjergfoden

men tusinde børn giver op 

og giver andre hænder beslutningen.

 

 

 

Kun begyndelsen har en slutning

 

Er jeg som muren der omringer Assistentens kirkegård

min hjerne og alle min penge maler den gul

og efter en nat er den dækket til af de samme ord igen

jeg elsker dig

og alle mine veje fører til dit hjem

jeg kan ikke finde vejen der holder din sorte kuglepen borte.

 

 

 

Imod

 

Efter hver udånding kondenseres min luft

og regn skabes

mild brise fra min mund

leder bækken frem under den smeltende is

når mit sved skærer ridser i frosten

der vand kan rinde

strøm af livsvilje flyder åh så langsomt

i sit første forsøg på at skabe rene brønde.

 

 

 

This is real life Vogue

Billedet er sat fri

jordens iscenesættelse kjolematch til naturen lakstøvler i regnvejr waterproof mascara

en dukkert i søen i tidløs nøgenhed

modellen poserer i nye tider

som Eva

som en nyfødt

med en blitz og alt falder på plads

blitz

ny position

blitz

blitz som lynet

lyner dragten op

mørkeblå om natten med sølv støv i stoffet

lyserødt under træet

plukker æbler med røde handsker

med alle muligheders gaderobe ud fra cirkelstudiet

fotografiet har fået liv

regn vind og blæst

det er svært at holde tøjet på plads

og ikke glemme den store hemmelighed

Eva har smagt

modellen elsker sin catwalk

og kan der forblive

men dette er historien om virkelighedens Vogue

så denne gang ser hun spejlbilledet i kameralinsen

og hører stemmen

træd i kraft og kom igang.

Reklamer

Written by artmanifest

september 22, 2008 hos 5:37 pm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: