ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Archive for the ‘Bettina Howitz’ Category

Bettina Howitz

with one comment

M E N N E S K E B J E R G E T

Der er et postyr, en råben og en

skrigen.

En lyd, der fylder det åbne Rum

som en organisk masse.

Et Ragnarok.

Nogle bevæger sig,

som prøver de at danse.

Og andre griber fat i den nærmeste krop,

for at få kontakt

med en fod, en arm, en hofte,

en hånd.

 

Et Ragnarok

Hver aften det samme på den store Plads:

En sammenstimlen af noget levende, 

der vil danse

og med åbne munde udstøder lyde.

Men alle taler de forskelligt

sprog.

 

Og dansen, der aldrig bliver en dans,

skaber dissonans,

som møder den 

hele tiden sin modpol

og frastøder den med

grådkvalte ryk.

 

Et Ragnarok

De er som halte, blinde, døve,

der bevæger sig, men ikke kan gå,

som vil se, men intet ser,

som lytter, men intet forstår.

 

Hver aften vokser skaren

af de, der vil danse, og som derved trodser

vilkårernes forstandighed.

 

En enkelt modstår nu stødene fra

sidemanden og tvinger sig op

på et par skuldre,

for at komme væk fra stanken af de andres ånde.

Eller fra tanken om sig selv?

 

Et Ragnarok

Med ét begynder de alle

at kravle op ad hinanden.

De udstøder gryntende uforståelige lyde

og river i hinandens 

hår.

 

For nu er det eneste de vil,

op, op på ryggen af hinanden.

 

Det er et menneskebjerg,

der vokser i bredde og højde

af levende vækster, der vil væk

fra jorden.

 

En hensynsløs kradsen af

grådige fingre

og ben og hæle, der hårdt sætter af

og planter sig på rystende lemmer,

lige meget hvor.

 

En uartikuleret hylen og skrigen,

samles nu i et inferno af lyd.

En lyd som ingen forstår,

for de taler jo ikke samme sprog.

 

Et Ragnarok

 

 

 

Nu ryster menneskebjerget

af alle de kroppe,

der kæmper mod hinanden

i vold og sved.

 

Et Ragnarok

 

Og Menneskebjerget skælver.

Et Ragnarok.

 

(Fra digtsamlingen ’Mellem Bjergene’

Forlaget Attika 2005)

Written by artmanifest

oktober 3, 2008 at 3:10 pm