ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Archive for the ‘Claus Høxbroe’ Category

Claus Høxbroe

leave a comment »

Info om digter:

Claus Høxbroe, beatpoet/digter. Født 1980 i Herlev, tidligere bosat i København, men selvvalgt hjemløs hele 2008, ifølge med en rejse-digtsamling. Har bl.a. udgivet digtsamlingen ”Hylet fra gaden” i 2006, Spoken word albummet ”Sluk lyset” i 2007, digtsamlingen ”Solsorten er en skrigende lort ved daggry” i 2008.  Til november udkommer digtsamlingen ”Tilpas utilpasset”.

Har desuden fået tildelt ”Årets Publikumspris” til Poesiens Dag 2005, medvirker på diverse cd´er og i forskellige magasiner/tidsskrifter, samt leveret over 500 live optrædener.

Mere info på http://www.beatnix.dk

 

 

Svaret hænger i dit smil

   dine kys 

dine berøringer 

og måden at vride sig på lagnet på

svaret findes på sofaen

   hos folket

i politikernes blanke øjne

svaret findes på forsiden af avisen

og gemt som notits på side 19

svaret findes i mørke gyder

   i evigt vågne byer

på charterferien med alt betalt

svaret findes i kolde drinks

  og hede blikke

    i de manglende meninger

og mange sms-afstemninger

svaret sidder som en madrest i mundvigen 

  på en evigt informerende Jes Dorph

  svaret findes i hjertets rytme

bankende en tilbage til teenage årene

  stakåndet mundlam af ungdommelig lykke

svarets findes i fiskekutterens tøffen

i mediernes løgne

svaret findes i de stigende benzinpriser

 og bulrende olietønder

svaret findes i 13 Rigtige

   som downloads til mobilen

 svaret findes i vejrudsigten

  i hullet på vejen

og turen hjem til hende

svaret finde som knaldtilbud på ebay

  som et smil på læben

svaret blafrer i vinden

 som et gammelt radiohit

 

———————————————————

 

Alt det der skulle have været der

alt det der råbte til himmelen

   uden at sige noget

     alt det

alt det lige nu

   pakket i en Volvo Stationscar

på vej til Svigermor juleaften

kompakte drømme af ingenting

   alt det der ikke blev til noget

alle dé drømme

   alle de planer der forsvandt

druknet i angst

 i fællesbad efter gymnastik

 

———————————————————

 

 

De spærrer havnefronten inde

  blandt blankpoleret galskab

        byplanlægningen

   er hovedstadens dørmand

 der nægter pøblen adgang

 

———————————————————

 

 

Nu sker det igen

  nu ruller verden sig ud

  og inviterer indenfor

nu kommer trækfuglen tilbage

  og mor råber at børnene skal ind

  nu vender far træt hjem fra arbejde

  og en må forlade `Vild med dans’

nu koger kartoflerne over

         og familien er samlet

  nu genudsender de igen film med Dirch

    og der er stadig krig i Mellemøsten

      nu ramler reklamerne i gangen

        og opvasken står der stadig

   nu står Se & Hør igen i kiosken

     og pensionisten er træt af de unge

    nu ruller bilerne gennem Nørrebro

   og Assistensen er så stille 

   nu lægger regnen sig på ruden

     og vinden hiver i træerne

    nu fløjter kedlen

   og intet har rigtig ændret sig

 

———————————————————

 

Elsker dig for evigt

  eller så længe lager haves

———————————————————

 

Søndagens snigende strubegreb

    mens man siddende i sofaen

  græder alkohol ud gennem årerne

    og Solsorten på altanen

    fløjter sommeren

       direkte i øregangen

———————————————————

 

Det er en syg verden

   og Apoteket holder lukket

———————————————————

 

Du har haft min pik i munden

 din kæreste har ondt i røven over det

anatomiens veje er uransagelige

———————————————————

 

 

Det’ konsekvensen af gaden

   lyden af byen i gangen

    i talen

      i vanen

i rytmen

   bydelens egne drenge

  nærbutikkens nærvær

  butikkernes tæthed

   bodegaens barpriser

brostenenes beretninger

kioskernes facader

  bussernes forstoppelse

klirrende flasker i opgangen

    manden på trappetrinnet

I’m just walking my beat, friend

 Copenhagen is my beat

     I’m walking it

 

———————————————————

 

Jeg savner pengesedlerne

lyden, lugten, letheden

  det er umuligt at give drikkepenge

i Dansk valuta

  man kan ikke snige en håndfuld 5’ere

 i trussen på en fræk stripper

det er nærmest umuligt

  at skabe lidt coolness 

med den danske møntfod

den er for langtidsholdbar

  for kalkulerende

    for kedelig

der er intet jazz

 ved at efterlade

 en håndfuld klirrende mønter

 på sengebordet

efter endt tur

  i Ilses kælder

i Rødovre

man kan ikke tænde cigarer

 med en stabel 20’ere

ikke smide om sig 

  med penge 

uden de faldt tungt til jorden

ikke rulle sig i dem

 i en kingsize seng

  på et lummert hotel

    i city

ikke iføre sig pengebælte

   eller Money Clip

uden at blive forvekslet

  med en tigger

  eller spillemand

 

———————————————————

 

Mor er træt

  af medierne

de behandler 

   ikke Mary

  pænt nok

far er træt

   i benene

står for meget op

            på arbejde

mor siger

 far slanger sig for meget

  på divaneseren

         far siger

  han har dårlig ryg

  mor siger

 det er manglende ryggrad

  men de er stadig enige om

 at Jes-Dorph

    er dygtig

  at Se & Hør er bedre

  end Kig Ind

at børnene har godt af

    faste rammer

  to forældre

  en far & mor

  selv om Hans Pilgaard

  nu er en charmetrold

     og verden

 verden bliver værre

  terror og anti-rygning

 de ryger stadig i deres hjem

  det må de da selv bestemme

  kan børnene ikke klare dét

 må de på egne værelser

     eller flytte

  regningerne betaler jo ikke sig selv

  og det bør trods alt

   være de voksne der bestemmer

  de ved jo bedre

   om livet

 og alt sådan noget

 

———————————————————

Det rigtige København 

findes først efter mørkets frembrud

 det rigtige København er modsat retning af Strøget

  og sniger sig som en flov student

  fra hovedbanegården mod Enghave Plads

   det rigtige København rummer McKluud

og øl til 15 kroner

      det rigtige København

 bliver serveret med kulørte pærer

der insisterende rødt lyser de brogede gader op

    i det rigtige København emmer gaderne af alvor

   selv når fredagens fest rammer

i det rigtige København er det altid fredag

  og øllene bliver serveret i samme tempo

  uanset om det er i starten eller slutningen af ugen

det rigtige København lugter altid lidt af det frække

  med muligheden for at krydre det op

    med noget til næsen

det rigtige København slår på tæven i afmagt

   for kvinderne eller for ingenting

 det rigtige København kalder tosserne til sig

    og skaber pladsen til byens rigtige børn

Written by artmanifest

august 11, 2008 at 5:50 am