ARTMANIFEST

Samling af Digtere

Archive for the ‘Jeppe O’ Category

Jeppe O

leave a comment »

Tårer og snot

dagen efter
føles dine bussemænd
store og hårde

når du knipser
rammer de
som kanonkugler

“omkvæd”

når vandet
i dine tårer
er fordampet

sidder kun saltet
tilbage i såret
mellem os

“omkvæd”

Headbang Moses

Snot flyder altid ovenpå

Jeg fylder en si
med mine tårer
og lader mit hjerte sejle
der
i sin egen sø

Snot flyder altid
ovenpå
… så jeg skal nok klare mig
uden dig

Bare skyd løs

.. det er da klart
at selv
en skeløjet Amor
på et tidspunkt
formår at ramme plet

Du har jo hamret
mit hjerte
overdrevent
godt fast
til en pæl
med en sømpistol

Tju-haiku

på flugt fra rocker
han må ikke finde mig
A”””tju-haiku hvor … av!

Tju-haiku

syv rigtige tal
fyrre grader kulørtvask
tju-hej hvor det går

 

Legehus

Vi sidder stadig
på gulvet
i dit legehus
fanget af en
nu
alt for lille dør

Dit knæ har plantet sig
kronisk hårdt i mit skridt
og dit horn er vokset
langt ind mellem mine riben

Jeg forstår ikke hvad du mener
når du siger “muh”

Røde korssting

Det er farfars fødselsdag
og farmor har tatoveret
den lille kagerulle
med små røde korssting

Det gør ikke længere ondt
at komme sent hjem fra kolonihaven
uden kartofler
alt for store radiser
og gulerødder der ikke er skrubbet

Rest in pieces / Hvil dig ad helvede til

i sofaen
som har formet sig
efter din dovne røv

i fjernsynet
hvor du har lagt din hjerne

i køleskabet
hvor din mave
ligger side om side med øldåser

Hvil dig ad helvede til!

Duen

Der er
lerduer, lokkeduer
og turdelduer

… men elefanten får tit at vide
at den er en af
de
der
ikke-duer

Humlebien

Hvad sagde jeg
du ikke kunne flyve
flad under elefantens fødder

Written by artmanifest

august 11, 2008 at 5:48 am

Lagt i Jeppe O